
Indlæser
Lørdag d. 20. november 2021 kl. 14:00 til 17:00
Onsdag d. 17. november 2021 kl. 12:00
Turbinen,
Sven Dalsgaards Pl. 1,
8900 Randers
Turbinen
Sven Dalsgaards Pl. 1
8900 Randers
På FrivilligBørs Randers 2021 skal vi handle med hinanden - ikke med penge, men med ressourcer, viden og aktiviteter. Alt sammen i frivillighedens ånd.
Vi samler foreninger, organisationer, kommunale institutioner og virksomheder på en aktiv markedsplads, hvor vi bytter tjenester på kryds og tværs
Hvornår: Lørdag d. 20.11.21 kl. 14.00-17.00
Hvor: Turbinen Sven Dalsgaards Plads 1
TILMELDING senest onsdag d. 17.11.
Oplys: navn, forening/institution/virksomhed, antal deltagere, samt hvad I tilbyder og efterspørger på FrivilligBørsen.
FrivilligBørs-konceptet er skabt for at gøre god brug af lokale ressourcer, og deltagerne fra de tidligere år har indgået aftaler om alt fra lokaleudlån og foredrag til sparring og fælles arrangementer. Selvom penge ikke er involveret i aftalerne, er mulighederne mange. Netværksskabelse og nye kontakter er en lige så vigtig del af FrivilligBørs Randers som at indgå konkrete aftaler om ressourcebyt.
Vi deler FrivilligBørsen op i sessioner, og undervejs vil der være mulighed for afslapning i Turbinens Lounge med indslag fra scenen.
Hvad kan I efterspørge?
Hvad kan gøre gavn for jer? I kan fx efterspørge foredrag eller fyraftens-møder. I kan søge sparring og rådgivning til jeres arbejde eller et lokale til møder. Måske mangler I materialer eller nogle nye samarbejdspartnere til projekter eller events.
Hvad kan I tilbyde?
Jeres tilbud er noget, I allerede har eller kan. I kan fx holde Åbent Hus og vise, hvad i laver. I har måske et lokale I kan låne ud eller materialer til overs. I kan også holde et foredrag om jeres arbejde og erfaringer eller tilbyde rådgivning.
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Din tilmelding til arrangementet bliver håndteret med NemTilmeld - det nemme tilmeldingssystem for medlemsorganisationer, der afholder arrangementer. Prøv det selv til et valgfrit arrangement for 0 kr.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponseret NemTilmeld konto